Er Body SDS evidensbaseret?
“Er behandlingen nu også evidensbaseret?”
…Et spørgsmål — og en debat — man jævntligt møder som behandler.
Det korte svar er nej. Et svar hvis fordele og ulemper jeg vil vende tilbage til.
Når svaret er nej, skal tilliden ofte bygges op omkring hvilken formulering, man vælger at bruge om behandlingen og dens effekt.
For eksempel er der stor forskel på at sige at man kan helbrede kræft - og derfor er det også på grænsen at sige, man kan behandle kræft - eller sige at det kan have gode resultater at behandle en kræftramt person, fordi det kan lindre bivirkninger eller at det måske kan forbedre forudsætningen for at bevare modet imod sygdommen.
For der er selvfølgelig forskel på at helbrede, behandle, forbedre, hjælpe, lindre osv.
(At det så er en sygdom man skal være ekstra varsom med at udtale sig om, er en anden sag. Jeg har personligt ikke meget erfaring med denne sygdom!)
Jeg kunne dog godt fortabe mig lidt i det udtryk: “evidensbaseret”.
Der menes om noget er videnskabelig bevist. Og det er Body SDS ikke. Men det er også en lidt lokkende formulering… For selvfølgelig er behandlingen baseret på så meget evidens, som vi som behandlere overhovedet kan komme i nærheden af.
Der er meget evidens bag immunforsvaret og hvordan det kan stimuleres; bag samspillet mellem det endokrine og neurologien; bag lymfesystemet; nervesystemet og organerne og sådan kunne jeg blive ved... Alt det, vi kalder fysiologi.
Der er endda forskning bag de akupunkturpunkter, som vi også bruger i Body SDS samt om samspillet mellem bevægapparatet og følelser… Omend det ikke er historiens største studier.
Desuden er ‘evidens’ sjældent et afsluttet spørgsmål! Hvor mange gange er et videnskabeligt bevis ikke senere blevet modbevist? De fleste gode videnskabelige studier ender med at stille endnu flere spørgsmål end de startede med.
Derfor må vi som behandlere konstant suge til os OG, ikke mindst, teste af…
“Når x er tilfældet, kan vi så y…?”
Fx: “Når der nu er kommet mere evidens bag en sammenhæng mellem depression og en spændt Nervus Vagus, kan vi så lette en depression ved at løsne Nervus Vagus?” Vi kan prøve os frem og tage vores klienters svar som vejledning indtil videnskaben følger med i dens naturligt lidt langsommere tempo.
Med andre ord kan vi som mennesker kun underbygge vores erfaring med teori samt teste en teori med erfaring.
Hvorfor er Body SDS så ikke ‘evidensbaseret’?
Når man dagligt arbejder med disse faglige størrelser, bliver arbejdet ganske konkret og håndgribeligt, til tider endda lavpraktisk: “Hvor halter kroppen?” Det føles altså ikke spor ‘alternativt’.
Konklusionen er dog klar:
Når der ikke er forsket i lige præcis den kombination af teknikker som Body SDS er, er der altså stadig intet videnskabeligt bevis for at lige præcis den kombination virker.
Vi må altså vente på, at nogle skeptiske men nysgerrige forskere vil tage emnet Body SDS op.
(Hvis vi selv stod bag at lave videnskablige forsøg, ville den videnskabelige troværdighed allerede være temmelig svækket.)
At behandlingen ikke er evidensbaseret, betyder ikke at den ikke virker eller ikke er baseret på faglig viden.
Og tilbage til fordele og ulemper ved det…
Der er mange ulemper ved ikke at være evidensbaseret. Man skal ofte være varsom, kunne holde hovedet koldt og svare på meget kritik — og måske arbejde ekstra hårdt for folks tillid.
Men jeg ville ikke ønske mig det anderledes!
For fordelene er mindst lige så mange!
Den helt store fordel er at kunne prioritere sit fokus og have god tid til klienterne, fremfor at bruge halvdelen af tiden foran en computerskærm for at leve op til endnu flere procedurer og endnu mere formalia, end der allerede er.
Det etablerede sundhedssystem kan behandle alle og alle har ret til samme behandling — det er en kæmpe kvalitet! Det betyder dog også, at systemet til tider behandler alle ens, selvom ingen er det.
Min påstand er, at vi som alternative behandlere dermed dækker andre, ligeså vigtige behov, blandt andet i højere grad at kunne tilpasse behandlingen til hver klient.
Mange klienter føler, at de skal vælge mellem et system, som er evidensbaseret, men til gengæld ikke har tid (hos mange læger må man kun tage ét problem/symptom op pr konsultation, som ofte varer under 10 minutter. Hvordan skal man så kunne kigge på helheden? Skal man henvises videre i systemet, er det ikke en ualmindelig oplevelse at næste konsultation, med en ikke særlig optimistisk ekspert, man ikke selv har valgt, er et halvt år frem i tiden)...
...eller tage “skeen i egen hånd” og selv teste alternative metoder af (for egen regning og muligvis mere i blinde, da det kan blive sværere at vurdere hvad, der hjalp og hvorfor.)
Og sådan skal det måske være..?
For måske er det alligevel ofte er en kombination, der virker? …en kombination af flere forskellige teknikker og vinkler; af medicin og livsstilsændinger — og af det etablerede og alternative.
Det vigtigste er, at klienter jo heldigvis selv kan vælge, selv kan kombinere — og selv kan vurdere, hvad der virker og er rigtigt for dem. Det behøver ikke være ‘enten eller’, men kan sagtens være ‘både og’ (hvis vi holder fast på de fordele, der er i begge systemer, beholder evnen til at se på ulemper og blive ved med at forbedre os).
At vi kan tilpasse behandlingen til hver klient er også lige præcis det, der gør det svært videnskabeligt at bevise effekten. For hvad er det så helt præcist, der skal testes for evidens?
Derfor må Body SDS nøjes med at at være erfaringsbaseret. Personligt tror jeg ikke, det ikke ville være for nogens bedste at ændre på det.
Vi kunne dog godt lære at arbejde bedre sammen med det etablerede sundhedssystem. Det kræver, at alle parter kan tage imod kritik, kigge indad og forbedre sig, og ikke mindst se og fremhæve hinandens fordele.
Spørgsmål er velkomne!
NB:
Indlægget er oprindeligt skrevet og delt i 2019.