Tryghed og bevægelse - og uddannelsen i følelser

Det hele starter med tryghed

De første måneder af vores liv forstår vi ikke vores egne følelser. Vi kan instinktivt give udtryk for at være utilfredse/utilpasse, men vi kan ikke selv mærke hvad vi har brug for og hvorfor.

Faktisk ved vi knap nok at vi eksisterer. Vi har endnu ikke opdaget at det, der sker omkring os, har noget at gøre med os, eller omvendt - at vi har en indflydelse på verden omkring os.

Vi har blot brug for tryghed.

Så opdager vi vores fødder!

Pludselig kan vi se “noget for enden af vores krop” og registrere at det er os selv — at det noget, vi selv kan bevæge og mærke med.

Omtrent her opdager vi et begreb, vi kunne kalde call and response…

Både rent fysisk: Hælder vi vandet ud på gulvet, føles gulvet anderledes (og mor tørrer det måske op).

Og på et følelsesmæssigt plan: Laver vi en grimasse eller en lyd, gentager mor og far den.

Og vi begynder at kunne sige til og fra og variere vores lyde, så vi lettere får, hvad vi har brug for - for eksempel mad eller at blive taget op.

På dette stadie har opdagelsen af vores fødder og vores nye følelsesmæssige selvstændighed måske ikke så meget med hinanden at gøre. Bare det, at det sker samtidig, linker dog de to fænomener sammen.

Derudover skal vi senere kigge på, hvorfor de får mere med hinanden at gøre!

Tryghed er spejling

Den vigtigste støtte til denne udvikling kaldes spejling.

Når vi først græder uden at vide hvorfor, har vi brug for vores omsorgspersoner til at fortælle os, hvad vi føler. Dette gør de fleste voksne helt instinktivt…

“Åh, du er ikke glad, hva!? Nej, det kan jeg da godt forstå - det er også koldt!? Så får du lige et tæppe. Eller skal vi lige kigge om der er noget væmmeligt i bleen… Det var der ikke. Og du er stadig ked af det..? Så får du lige lidt mad… Hjalp det?”

Eller, omvendt...

“Uh, du er glad i dag! Sikke du snakker, ja sikke du snakker. Og griner! Du er en grinebidder!”

Du ved sikker lige med hvilke stemmer, ovennævnte to udbrud skal siges med!

Dette er den største uddannelse, vi får som mennesker - tusindvis af lektioner i følelser - blandt andet evnen til at læse ansigtsudtryk, men også en større forståelse for os selv og andre.

Fungerer denne spejling, er det noget af det mest tryghedsgivende, der findes. Det er sådan, vi mærker, at vores omsorgspersoner er der for os. Og det giver mod til at fordybe os i vores omverden.

En tryg base til at udforske verden

Nu begynder det at gå stærkt. For pludselig kan vi stå på vores fødder og hurtigt komme langt omkring. Og her skal vi bruge den tryghed, der er bygget op.

For de fleste børn gælder det nemlig, at når de er trygge, går de på eventyr og udfolder sig (i hvert fald sålænge de kan fornemme, at forældrene stadig holder øje i baggrunden). Hvis ikke, falder overskuddet til andet end at søge den tryghed.

Børn i denne alder elsker at lege med deres egne fødder (og kan styre tæerne ligeså individuelt som vi voksne styrer vores fingre) og undersøge “den store verden”, dvs løbe, danse, spise tæerne og opdage diverse naturlove.

Konklusionen er:

Jo mere spejling vi oplever, desto tryggere base får vi og jo mere nuanceret mærker vi vores egne følelser.

Og dette går begge veje:

Jo mere, vi er blevet spejlet, jo mere forstår vi at alle er forskellige og at vi påvirker hinanden - og får overskuddet til også at undersøge og forstå andres følelser også.

Kort sagt spejler vi simpelthen evnen til at spejle. Det giver både tryghed og empati.

Body SDS teori: ankler

Dette er noget af teorien bag, at vi Body SDS-behandlere især kan mærke 8–16mndrs-alderen i anklerne. Det er jo her, vi lærer at rejse os op - hvis vi er trygge.

Derfor kan man netop i anklerne mærke det fundament af tryghed og det overskud til at udfolde og udtrykke sig, vi fik med os derfra.

Har der været en tryg base, er anklerne centrerede og smidige.

Har man ubevidst kunne fornemme en masse utryghed og uro gå hen over hovedet på en, er man helt naturligt blevet mere pylret og har søgt efter ro hos forældrene, og så opstår der stivhed i anklerne - både fordi de har været mindre brugt, men især fordi nervøsitet og angst sætter sig i anklerne (især i denne periode hvor anklernes stabilitet udvikles).

Har det ikke hjulpet at søge trøst hos forældrene, lærer børn faktisk hurtigt at søge forældrene mindre, i det hele taget. Det kan ligne, at de er ekstra trygge, når de går omkring endda uden at tjekke om forældrene holder øje, men det er nok nærmere fordi de har lært at gå på kompromis med deres egne følelser og tryghed. Og dette kan give hypermobile ankler.

Dette er et meget kort oprids af begreberne ‘tryg tilknytning’ og et par former for 'utryg tilknytning' (‘undgående tilknytning’ og ‘ambivalent tilknytning’) sat sammen med Body SDS erfaring for anklernes afspejling for tryghed, stabilitet og nysgerrighed - og denne alder, hvor fundamentet for disse begreber bliver etableret.

Tryghed og nysgerrighed - aldrig for sent

Og hvad vil jeg frem til med dette indlæg?

1

Der er meget livskvalitet i at stå stærkt og smidigt på sine ankler, for her ligger evnen til at give sig selv tryghed og lysten til at udfolde sig kreativt og nysgerrigt.

2

Fundamentet for denne livskvalitet er at kunne mærke og forstå sig selv og sine følelser. (Det er også fra denne evne og kontakt man udvikler empati.)

3

For at kunne det skal man have tryghed. Tryghed skabes især af at mærke, at ens relationer reagerer ‘balanceret’ på de følelser, man udtrykker og udstråler.

Med ‘balanceret’ mener jeg, at man får spejlet den rigtige følelse tilbage uden at den bliver overtaget eller forstørret, men at man som følelsens afsender stadig styrer retningen på den.

Hvordan kan man øve det?

Det kunne lyde som om, at det kun er vores tidlige liv, der har betydning for disse følelser. Men det er selvfølgelig aldrig for sent at opnå tryghed, forståelse af sig selv eller evnen til at sætte sig ind i andres følelser.
Hvordan opnår man det?

1

I alle relationer og situationer foregår der spejling. Dette skal øves - begge veje i relationen.

Det er i særdeleshed det, man øver med en terapeut - og følelsen af tryghed og følelsesmæssig kontakt smitter hurtigt af på mange andre relationer.

Dyrk dine relationer og brug det at dele dine følelser som en metode til selv at opnå større ærlighed overfor dig selv.

2

Øv dig i at give dig selv den tryghed, du har brug for. Måske ved du, hvad du skal gøre for dig selv  - og måske giver du dig selv tryghed ved at bede om den rigtige hjælp fra andre.

3

Brug dine ankler så meget og varieret som muligt! Blandt de mest effektive måder kan jeg anbefale Body SDS’ træningsformer - eller dans! Der er få bedre muligheder for at udtrykke dig og tage dig af dig selv, som når du danser.

Alt dette er tilsammen hvad kaldes mentalisering - et begreb der beskriver sammenhængen mellem tilknytning, tryghed og evnen til at forstå sig selv og andre følelsesmæssigt.

Det er områder, hvor en lille ændring kan skabe en stor og god udvikling og dermed stor forskel for livskvaliteten.

Per Wallroth har skrevet en eminent, pædagogisk og anbefalelsesværdig bog om emnet - Mentaliseringsbogen.

Du kan læse mere om Body SDS' tilgang til at arbejde med det følelsesmæssige her på bloggen.

Pas godt på jer selv og hinanden!

NB:
Indklægget er oprindeligt skrevet og delt i 2018.