Hvorfor undgå sukker?

Hvorfor undgå sukker?

Sukker - the bad guy i madpyramiden

De fleste ved, at sukker er en af de helt store syndere i kosten. Men udover raffineret hvid sukker, er der alle mulige slags sukker - ikke bare i frugt men alle kulhydrater omsættes i princippet til sukkerstoffer. Det betyder selvfølgelig ikke, vi skal undgå alle kulhydrater. Så hvordan og hvorfor skelner vi?

Størstedelen af vores daglige energi kommer fra sukkerstoffer og det er derfor, en gammeldags mad-pyramide indeholder flest kulhydrater, afbilledet med mel og kartofler. Den viden er dog bygget på et lidt forældet fokus. Nøglen ligger i forståelsen af blodsukkeret.

Sukkerkold

Når kulhydrater nedbrydes til næring, optages sukkeret i blodet for at blive fragtet rundt til cellerne - dermed kaldet blodsukkeret. Man beskriver dette som ‘energi’, altså som kroppens brændstof, og de fleste kender følelses af at gå sukkerkold. Denne logik, at vi skal “holde os igang” med blodsukker falder os derfor lige for og sætningen “de fleste fejl sker på tom mave” er ikke bare en del af vores opdragelse men kædes direkte sammen med følelsen af at gå sukkerkold.

Denne opfattelse har brug for at blive opdateret!

Følelsen af at gå sukkerkold kommer rigtig nok af et faldende blodsukker. Men der er ganske simpelt ingen grund til at booste blodsukkeret i første omgang. Jo hurtigere man hæver sit blodsukker, desto hurtigere og - vigtigere - “dybere” falder det igen. Derimod er der for langt de fleste intet problem med et ‘lavt blodsukker’, så længe det er stabilt. Det er her, udtryk som “hurtige kulhydrater” og “stivelse” (kæder af glucose) kommer ind i billedet. De begreber dækker over kulhydrater, der hæver blodsukkeret hurtigt, og dermed også lader det falde hurtigt igen.

Sukker - eller bare hurtige kulhydrater

Det er de to kategorier, der er værd at undgå. De fleste kender og bruger disse udtryk uden at tænke over, hvad de egentlig dækker over - og det er egentlig fint nok, for det er nemt at kende forskel.

Nr 1 over hurtige kulhydrat er selvfølgelig raffineret hvid sukker, i fødevarer ofte kaldt 'tilsat sukker'. Derefter kommer alt ‘det øvrige hvide’: pasta, hvide ris, kartofler og hvedemel. Jo højere ‘glykæmisk indeks’, desto hurtigere og dermed kortvarig er energien, og desto mere dykker energien derefter.

Alle grøntsager består hovedsageligt af kulhydrater, og alle kulhydrater er sukkerstoffer. Men de indeholder også vitaminer, mineraler, fibre, mikro-næringsstoffer - og jo lavere glykæmisk indeks, desto bedre er sammensætningen med gode, nemt optagelige proteiner og er dermed gode og stabiliserende for os.

Kort sagt

Kort sagt er raffineret sukker næringsfattigt og skaber et meget hurtigt faldende blodsukker. Desuden er det hårdt fordøjeligt og utrolig afhængighedsdannende.

Mit råd er at tage perioder uden hurtige kulhydrater, altså uden mel (derfor også brød), kartofler, pasta og hvide ris. Og selvfølgelig uden sukker. Det er også en god ide at skære ned på frugt og bær, men efter min mening ikke nødvendigt at undgå dem helt. Så kan man til gengæld fyre den af med masser af de gode, grønne grøntsager.

Det svære ved sådan en periode er følelsen af ‘at undvære’… Og løsningen på det er ikke at skulle undvære! Derfor skal man finde de gode ting at erstatte med, så man stadig kan nyde livet - også med søde sager.

Resultatet er følelsen af en stabil og vedvarende energi, uden at humøret falder, fordi dit blodsukker bliver stabilt.

God fornøjelse!

Dbh,
Andreas

NB: Indlægget er oprindeligt skrevet og delt på min forrige hjemmeside i 2015, da jeg studerede på Body SDS-uddannelsen.