Se egne holistiske anatomiplakater - fri fragt på ordrer over 800,-

Andreas Lassithiotakis

Kropsterapeut udd. ved Body SDS

Book tid

Bliv fri

for spændinger og smerter

Book tid

Mærk og forstå

din krop og følelser

Book tid

Tøm hovedet,

let hjertet og sænk skuldrene

Book tid

Jeg hjælper med at forbinde krop og følelser

Man er velkommen til at bruge Body SDS som det, det i bund og grund er: En effektiv massage.

Men ofte er det svært at adskille fysiske og psykiske symptomer. Mit speciale er derfor de psykosomatiske diagnoser, og at forstå dit kropssprog i relation til dine udfordringer og ønsker - for at løsne hele kæden af spændinger.

Uanset hvad får du altid en behandling, der er skræddersyet dine ønsker og behov og tilpasset dine udfordringer og skavanker.

Om Body Self Development's System

Body SDS er en anerkendt, dansk behandlingsform udviklet gennem fire generationer.

Teknikken kombinerer dybdegående, pulserende massageteknikker med akupressur, ledmobilisering og stræk.
Åndedrætsteknikker, samtaleterapi og evt. træningsvejledning indgår efter ønsker, behov og motivation.

Udover at løsne muskler og led, bruges dette især til at at fokusere på immunforsvaret, nervesystemet, fordøjelsen, nyrer/lever og hormonelle udfordringer.

Behandlingen undersøger årsager og sammenhænge på tværs af hele kroppen og sigter efter den mest simple måde at behandle alt lige fra tennisalbue til angst.

Bag systemet ligger først og fremmest et dybdegående kendskab til kroppens anatomi og fysiologi. Ved at løsne spændinger, rette skævheder og stimulere organsystemet kan man aktivere kroppens kredsløb og starte en styrkende regulering fra kroppen selv.

Dette er kombineres med en stor erfaring for psykens indvirkning på kroppen og hvordan vi som mennesker lagrer uforløste følelser. Denne erfaring kan guide vores samtale således, at en simpel snak om det, der fylder hos dig hjælper den kropslige proces.

Intet er for stort eller småt til en behandling.

Behandlingen er især effektiv mod:

• generelle spændinger og smerter i muskler og led
• lidelser i bevægeapparatet (inflammation og hævelse, skævhed, stivhed/hypermobilitet) f.eks. frossen skulder, tennisalbue o.l.
• smerter, hold eller træthed i ryg og nakke, f.eks. efter hjernerystelse, migræne, piskesmæld, skoliose eller Scheuermann's sygdom
• psykosomatiske symtomer og diagnoser som angst, stress, uro, sensitivitet, tristhed, tankemylder, søvnproblemer, chok og traumer
• kredsløbssygdomme, f.eks. gigt - også hormonelle ubalancer som PCO og gener i forbindelse med cyklus, stofskiftet mm.
• ubalancer i organer, f.eks fordøjelsesproblemer, nyretræthed, irritabel tarm mv.
• manglende selvværv, selvtillid eller overskud

Se en Body SDS behandling

En modig klient lod sin behandling hos Kropsrummet filme

Klienternes oplevelser

Læs hvordan andre har oplevet deres behandling hos Kropsrummet. Nogle har skrevet deres anmeldelse på facebook, andre har sendt dem på mail. Alle er delt med tilladelse. Læs flere på facebook.

Lærke

Pludseligt opståede smerter i fra lænden til knæ

Jeg har simpelthen haft det fantastisk siden sidste session! Jeg har nærmest ikke mærket noget til hverken lænden eller knæ - trods 2x6 timers flyvetur - det er altså efter næsten et helt års smerter! Tænk at der kun skulle én behandling til. Kæmpe mange tak for at lytte og forstå både mig og min krop!

Sif

Angst - tankemylder, hjertebanken og spændinger

Jeg har kun været ved Andreas 2 gange og allerede efter første gang, mærkede jeg en betydelig forskel - både hvad angår kropslige smerter og ængstelige mentale og fysiologiske symptomer. Min nakke/skulder spændinger, som jeg har været plaget af i mange år, var så godt som forsvundet og min hjertebanken, tankemylder og søvnbesvær var mindsket betydeligt efter første behandling.
Jeg har gået til psykolog og terapi af flere forskellige formater, men jeg har aldrig mærket en så stor virkning, som efter behandling hos Andreas.
Andreas har mødt mig professionelt, kærligt og anerkendende - og hans behandlinger hjælper i høj grad på min angst - både fysiologisk og mentalt.
Stor anbefaling herfra!

Laura

Sorg samt smerter i skuldre og nakke

Jeg startede hos Andreas for at arbejde med en sorg over et mistet familiemedlem. Under behandlingen fik jeg et spændende indblik i, hvorhenne mine følelser ”satte sig i kroppen” og hvor mange undertrykte følelser, der forårsagede spændinger rundt omkring i min krop. Andreas behandler i et rigtig fint og roligt tempo, hvor man kan følge med og mærke efter undervejs. Han kommer med interessante kommentarer undervejs; ting som kroppen afslører, og alle de ting han sagde, ramte fuldstændig plet. Under behandlingen blev det klart for mig, hvor meget min krop havde en reaktion på sorgen, og hvor forløsende det var at få løsnet spændingerne op. Efter behandlingen følte jeg mig let og summende. Ydermere har jeg rent fysisk oplevet mindre spændingshovedpine og færre menstruationssmerter.

Jesper

Følelsesløshed i ben

Jeg har igennem næsten to år lidt af symptomer i ryg og venstre ben, hvor jeg i oprejst stilling efter få minutter helt mistede følelsen i min venstre fod. Det har været ekstremt invaliderende både privat og i arbejde.

Jeg har gentagende gange været hos egen læge, reumatolog, neurolog, fysioterapeut og kiropraktor, med ret omfattende behandlinger, men ingen af delene synes at gøre en foreskel. Jeg fik anbefalet Andreas, men jeg havde aldrig før prøvet Body SDS. Andreas og jeg snakkede mine symptomer igennem hvorefter han lagde en plan for behandlingen, og efter en 6-7 gange har jeg nu ikke mærket noget til mit problem i snart 3 måneder. Jeg har ikke ord for hvor befriende det har været at slippe af med noget så problematisk, og jeg ville virkelig ønske at jeg var endt hos Andreas noget tidligere.

Yalda

Forkalkning i skuldre og bivirkninger ved medicin

Efter bare én gang hos Andreas kan jeg mærke en kæmpe forskel i min skulder. Ingen anden behandler har kunne formå at gør noget ved smerterne. Nu er det ca. 2 uger siden jeg var hos Andreas og ikke en eneste gigtpille er taget og smerterne er reduceret en del! Kan det virkelig passe, glæder mig så meget til næste gang.
Udover behandling af skulderen kunne Andreas også mærke problemer med maven, problemer med tankemylder og stress. Han satte også gang i nye tankesæt og kunne læse mig og hvad der gav dette tankemylder, søvnbesvær og stress.

Jeg føler mig rolig og afslappet i hans behandling og tryg.

Anne-Sofie

Smerter i håndled efter opgaveskrivning

Jeg søgte behandling pga mistanke om seneskedehindebetændelse. 

Jeg kunne tydeligt mærke at den måde, Andreas lærte mig at trække vejret på, gjorde, at jeg gav slip helt ind i kernen i maven.

Jeg blev overvældet af, hvordan min krop reagerede. Undervejs i behandlingen begyndte mine hænder at summe og snurre, og trak sig efterhånden sammen som i en slags kramper, som jeg ikke kunne slippe igen.

Andreas giver med det samme et indtryk som gør, at man føler sig tryg i hans hænder, hvilket uden tvivl også hjalp mig til at slippe paraderne og lade mig rive med.

Jeg så nogle ting i øjnene, som jeg ikke havde turde at indse tidligere. Omkring 5 dage efter behandlingen, vågnede jeg op og var sprængfyldt med energi og sprudlende glæde og gåpåmod. Det var fantastisk! Sådan har jeg ikke haft det i årevis. Den dag bookede jeg tid til min næste behandling.

Kristine

Smerter i lænden og ben

Jeg har over længere tid haft problemer med smerter i lænden, knæene og anklerne. De fleste behandlere konkluderede at det var begyndende gigt og kunne ikke hjælpe. Andreas kunne hurtigt konkludere at det ikke var gigt men en blanding af skæv hofte og anspændte lægge. Efter første behandling gik det allerede meget bedre.

Andreas er meget dygtig til både at spotte kropslige problemer og emotionelle. Jeg opdagede hurtigt at der er en større sammenhæng i hele kroppen og sindet. Jeg opdagede at nogle ting er forårsaget af skævhed i kroppen og andre går mange mange år tilbage og er påvirket af sindet.

Jeg kan nu gå op på 3. sal uden problemer og er også begyndt at løbe, hvilket jeg for et år siden ALDRIG havde troet skulle ske.

De største efterreaktioner er at det efter behandling bliver meget nemmere at sove.

Mai

Hovedpine og hård træning

Jeg har altid trænet meget og ønskede derfor et godt behandlingsted, som kunne holde mig skadesfri. Jeg har også døjet rigtig meget med hovedpine.

Jeg har fået Body SDS behandling hos Andreas i 3 år, og har haft mange gode oplevelser.
Andreas har altid formået at få mig ned i en meget afslappet tilstand, hvor jeg mærkede at ømme steder på kroppen kunne slappe af.

Det har afhjulpet hovedpine, småskader, ømme muskler, og derudover givet mig en efterfølgende ro i kroppen.

Efterreaktioner har for mig været en større opmærksomhed på at lytte til min krop.


Christiane

Smerter efter styrt og manglende overskud

Jeg havde gennem længere tid haft flere fysiske skavanker bl.a. fra styrt med hest, og været i behandling flere steder uden nogle vedvarende bedringer. Jeg har prøvet alt fra KranioSakral-terapi, akupunktur, zoneterapi til fysioterapi, kiropraktor og osteopati. Fælles for alt dette var at det kun kortvarigt.

En god veninde havde forsøgt sig med body SDS hos Andreas. Jeg var nået til et punkt hvor jeg rent faktisk ikke havde det mentale overskud, eller økonomiske til at prøve flere ting af, men efter at se den forskel Andreas havde gjort for min veninde kunne jeg ikke lade være.

Jeg var ret overrasket over behandlingen. For mig var det en smule grænseoverskridende at skulle fokusere på min vejrtrækning. Det jeg mærkede til stor overraskelse var en lettende følelse... Jeg lå med en følelse af at kunne svæve og havde tabt 20 kg samt en form for fred i sindet.

Jeg mærkede hvordan mine fysiske smerter forsvandt blev erstattet af fornyet livsglæde.

Marie-Louise

Uro og smerter

Efter flere år med uro i min højre side og mange undersøgelser i det etableret sundhedssystem blev jeg anbefalet at prøve en behandling hos Andreas.

Undervejs og efter en behandling er det til tider ømt og ubehageligt, men aldrig oplever jeg at det er grænseoverskridende eller at det føles forkert. Sammen med Andreas er det nemt at finde grænsen for, hvad der er god smerte. I dagene efter behandlingen oplever jeg det som om min krop arbejder i et andet tempo, at jeg tænker mere klart og at mit energiniveau er højere. Dette tror jeg er en af de vigtigste grunde til at jeg vender tilbage. Følelsen af velvære. Jeg kan lide mig selv når jeg har været til en behandling.


Sita

Angst og nerveskader

Jeg blev anbefalet Body SDS og netop Kropsrummet i et GoMore lift mellem Odense og København, hvor jeg snakkede med en med passager om min skade med plexus brachialis.

Behandlingen er meget dybtegående og den gør at jeg føler mig mere let og som om jeg har givet slip. 

Jeg har lidt af angst/stress og nerveskader i armene og skuldrene. Nu har jeg gået ved Andreas i snart 1 år og har ikke haft smerter i skuldrene siden. Min angst har jeg ikke været påvirket af i flere måneder.

Jeg har fået det meget bedre og jeg er ikke i tvivl om at det er med Andreas hjælp!

Sådan forløber en behandling

En session indledes med en kort samtale om dine udfordringer og ønsker for behandlingen. Derefter får du rummet for dig selv til at klæde dig af til dit undertøj og lægge dig til rette under tæppet. Teknikkerne tilpasses altid behandlingens formål og din tilstand, hvadenten du har konkrete fysiske skavanker, diffuse symptomer eller følelsesmæssige udfordringer.

Book tid

Læs mere på bloggen...

Hvad er angst? Og hvordan behandler Body SDS angst?
Hvad er angst? Og hvordan behandler Body SDS angst?

Ved Andreas Lassithiotakis Jan 09, 2021

Er Body SDS evidensbaseret?
Er Body SDS evidensbaseret?

Ved Andreas Lassithiotakis Jan 09, 2021

Diagnoser - hvordan jeg arbejder med dem
Diagnoser - hvordan jeg arbejder med dem

Ved Andreas Lassithiotakis Jan 09, 2021

Meridianerne (A1)
Meridianerne (A1)
Meridianerne (A1)
Meridianerne (A1)

Meridianerne (A1)

399,00 kr

Kropsrummet

Oversigt over meridianer og muskelrelationer samt deres følelsesmæssige afspejling.

Meridianerne er en urgammel tradition for at arbejde med kroppens energi, symmetri og kropssprog i form af baner, punkter og relationer på kryds og tværs af kroppen.
Spændinger spreder sig ofte i bestemte mønstre - forståelsen for dette kan hjælpe med at se sammenhængen mellem skavanker og løsne dem hurtigere.

Oversigten giver en metode til at arbejde med kroppen som helhed fremfor kun det sted, der mærkes mest.

Her i en ny og opdateres version, ud fra erfaringen for vores kropssprog i kontekst med vores nordiske kultur.

Her ses både kroppens for- og bagside på én plakat i A1 (59,4x84,1cm). Plakatserien med blå baggrund er lavet med større skrift så den kan læses mens man f.eks. arbejder ved briksen. Et holistisk, æstetisk og informativt bud på en anatomi-plakat.

I løbet af den sidste håndfuld år har jeg udviklet og designet mine egne plakater. Der er plakater over meridianbanerne, ansigtets zoner, nervesystemet, led og hormoner. Ovenstående plakat er en af mine mest populære. Se flere i shoppen.

Kropsrummets holistiske anatomiplakater viser kroppens følelsesmæssige afspejling

I løbet af den sidste håndfuld år har jeg udviklet og designet mine egne plakater. Der er plakater over meridianbanerne, ansigtets zoner, nervesystemet, led og hormoner. Ovenstående plakat er en af mine mest populære. Se flere i shoppen.