Juridisk meddelelse
Som Aut. Body SDS Behandler er jeg forpligtiget til efteruddannelse, bestemte forsikringer, samt at føre journal. Dette skriv handler om reglerne for sidstenævnte.
Kropsrummet journalfører disse oplysninger:
- Navn
- Kontaktinformation (for at kunne sende bekræftelser, påmindelser og kunne komme i kontakt i forbindelse med aflysninger)
- Evt diagnoser, der skal tages hensyn til
- Klientens ønsker for behandlingen
Formålet er at leve op til kravene for journalføring samt at kunne fokusere på klientens formål med behandlingen gennem et længere behandlingsforløb.
Der føres altid et minimum af oplysninger, altid så ordret som klienten selv har sagt som muligt.
Oplysninger opbevares i en digital, låst, journal og gemmes i max 3 år og max 12 måneder fra sidste behandling. Der foreligger en databehandleraftale med virksomheden bag denne journal.
Navn og kontaktinformationer beholdes dog i kundekartoteket for at kunne dokumentere behandlingen.
Klienten har ret til at bede om alle oplysninger om sig selv, ligesom klienten kan bede om oplysninger rettet eller slettet igen.
Oplysninger vil aldrig blive delt med en tredjepart uden klientens ønske og opfordring.
Kropsrummet vil aldrig bede om CPR-nr, bankoplysninger eller anden personfølsom oplysning udover ovennævnte liste.
Da det er et lovkrav at jeg fører journal, behøver jeg til gengæld ikke at spørge om underskrift til det. Derfor ligger det mig også på sinde at informere dig så godt og overskueligt som muligt. Spørgsmål til ovenstående er altid velkomne!
Det juridiske grundlag for at behandle disse oplysninger er derfor persondataforordningen art. 6, stk. 1, f samt art. 9, stk. 2, b.