Væskeknopper i ansigtet…

SpørgsmålCategory: Symptomer og diagnoserVæskeknopper i ansigtet…
Anonymous asked 2 år ago

Hej kropsrummet

Jeg har et spørgsmål omkring min hud i ansigtet. Jeg får sådan nogle væskeknopper. Forskellige størrelser, både store og små. Det er rigtig ømme og gør ret ondt. Det er lige så snart jeg kommer ned til de varme lande, jeg får dem. Og hvis der går hul på væskeboblen, så danner de sig til store sår i mit ansigt. Jeg bruger solcreme faktor 30, og der er hverken parfume eller andet i min solcream. For jeg kan nemlig ikke tåle parfume. Jeg er rigtig ked af dem, da de ikke kan dækkes og jeg synes jeg har prøvet rigtig mange ting for at prøve at undgå dem. Hvad mener du?? Mvh, Sofie

1 Answers
Andreas Lassithiotakis Staff answered 2 år ago

Hej Sofie
Tak for dit spørgsmål og din meget ærlige uddybning.
Jeg tager meget gerne udfordringen op og undersøger, om jeg kan mærke, hvad det kan skyldes – og forhåbentlig kan vi komme det nærmere. Men jeg skal indrømme, at det uden erfaring med lige præcis det, du beskriver. Jeg kender til adskillige problematikker, som kan komme til udtryk på forskellige måder på huden i ansigtet, og måske der er nogen ligheder til dit tilfælde.
Huden reagerer både på lungernes tilstand og er derfor påvirkelig gennem vejrtrækningen. Den kan også reagere på en tilstand af mange affaldstoffer og et derfor belastet lymfesystem, som resulterer i ømme kirtler og væske i kroppen, så kredsløbet og immunforsvaret også kæmper for at følge med. Den kan også reagere på ens hormonelle balance som er sværere men ikke umulig at rette op med manuel behandling. Sidst men ikke mindst reagerer huden på nyrernes og leverens arbejde samt tyktarmens samarbejde med leveren, og derfor hvad vi spiser og hvordan vi har det.
Så det jeg kan tilbyde, er at mærke hvor der er ubalancer i ovenstående og forsøge at rette op på dem. Forhåbentlig ville vi kunne se på en behandling eller to, om der er nogen effekt af dette arbejde.
 
Sig endelig til, hvis du har flere spørgsmål.
Mvh,
Andreas

Your Answer