Når den ene skulder er længere fremme end den anden…

SpørgsmålCategory: Symptomer og diagnoserNår den ene skulder er længere fremme end den anden…
Malene asked 11 måneder ago

Er der nogle ting man skal være særlige opmærksomme på, når ens venstre skulder altid er lidt længere fremme end den højre?

1 Answers
Andreas Lassithiotakis Staff answered 11 måneder ago

Hmm… Jeg vil ikke sige, det er særlige ting.
Det er ikke i sig selv tegn på noget alvorligt, men på en asymmetrisk spændingskæde. Det er derfor lettere sagt end gjort at gøre noget ved at huske på sin holdning – altså, det er ikke nok bare at prøve at huske på at trække skulderen tilbage. Der er sandsynligvis et modhold i hoften og nakken, og sålænge skulderen ikke selv “falder på plads” det rigtige sted, er vi lige vidt, så snart man igen glemmer om skulderen.
En behandling er jo for det meste meget effektiv! 🙂
Man kan også gøre en del med træning, men det er som regel ikke fordi skulderen mangler styrke, så jeg vil anbefale Body SDS’ træning eller yoga fremfor styrketræning.
Af gode øvelser at starte med vil jeg anbefale:
1) Armsving – sørg for, at armene er strakte hele vejen rundt i cirklen , så tæt på ørene som muligt men med en blød, jævn cirkel, og samme hastighed hele vejen rundt i cirklen – begge veje.
2) Den udstrækning, der hedder universal-strækket i yoga (er nemt at youtube’e).
Rent holistisk kan det sige en del om hvordan man føler sig tilpas i sine relationer – men det er svært at udtale sig mere præcist om uden at have mærket hvilke muskler/sener/ledkapsler, der er spændt og trækker mere end andre.
Jeg ved ikke, om det er nok at være opmærksom på disse ting. Jeg ville starte med de to øvelser og ellers ikke stresse over det. Er der smerter eller ubehag, er det en god ide at få en god udvikling igang med en behandling. Men sig endelig til, hvis du får flere spørgsmål på baggrund af dette svar.
Mvh,
Andreas

Your Answer