Bliver SØDE SAGER og ‘treats’ ligefrem sunde af ikke at indeholde sukker? Nej, nok ikke. Men de færreste undgår at forkæle sig selv med søde sager, og det synes jeg heller ikke er meningen. Her er derfor lidt opskrifter på treats uden sukker eller mel.

NICECREAM (vegansk)

Fænomenet dækker over en vegansk kold masse uden tilsat sukker. Det er egentlig det samme som en smoothie, men får man konsistensen til at ligne is, har man nemt snydt alle og jeg lover, der ikke bliver et øje tørt. Det er en fremragende dessert, og med lidt proteinpulver af høj kvalitet, kan den godt mætte til middagsmaden.

Den ene del af tricket er at fryse en god del af ingredienserne, så de bliver mere cremet, når de blendes. Den anden del er at sørge for et godt fiberindhold, fx fra mandler, for at “binde frugtsukkeret” så det ikke farer så hurtigt i blodet.

Her er min nemmeste opskrift til en stor eller to moderate portioner:

– En lille håndfuld blåbær

– En halv banan, skåret i skiver og frosset ned

– En halv avokado

– en lille håndfuld mandler.

– lige præcis nok rismælk til blenderen kan få fat

 

DADELKUGLER, ca 10 stk (vegansk)

Der er en del frugtsukker i dadler. Men de er gode for rigtig mange ting, så her handler det bare om ikke at kværne mere end tre på en aften…

– 10 dalder

– 20 mandler

– 1 tsk kokosolie

– 1 tsk kakao (af god kvalitet)

– 1 spsk æblejuice

Lad stå i køleskabet et par timer, form en teske-fuld og tril evt i kokosmel eller chia-frø. (På billedet er de trillet i mandler)

 

PANDEKAGER, ca 4 stk

… siger sig selv. Her er den i LCHF-stil og først og fremmest uden mælk, som efter pasteurisering kort sagt bliver til noget næringsfattigt sukkersjask med ubrugelig fedt. Lige gyldig hvor mange store reklamer, Arla laver.

– 2 æg

– 4 spsk mandelmælk

– 6 spsk valgfri blanding af fuldkornsrismel, “husk” (loppefrøskaller) og/eller kokosmel.

Steg på panden, skær lidt banan og riv lidt mørk chokolade.

Vil du vide mere om, hvorfor det er godt at undgå sukker? Læs videre her!