Kropsrummets behandlerteam
At finde den rette behandlingsform kan i sig selv være en stor del af processen.
Derfor har vi samlet et team, hvor vi supplerer hinanden — først og fremmest med vores faglighed, men også med vores fokus, type, alder/køn og pris.
Det betyder, at du kan blande et forløb som du vil eller vælge lige præcis det, der virker bedst for dig.
(Og så skader det heller ikke, at vi som behandlere kan lære af hinanden.)
Vi brænder alle for at møde dig i øjnehøjde med grundighed, ro og nærvær!
Andrea Charter Lund
Massør, healer, aromaterapeut og doula
Det er naturligt for Andrea at arbejde med kroppen som helhed. Kroppen skal løsnes så den får frihed til at udtrykke sig! Men for at opnå det skal den kunne slippe, tage imod og lade op. Og netop evnen til at koble helt fra, give slip og tage imod er centralt i Andrea’s helende behandlinger.
Behandlingen er klassisk — centreret omkring en grundig, blid og indfølende oliemassage. Bag den simple form gemmer sig en masse detaljer. Den inddrager nemlig både aromaterapien gennem de æteriske olier i bedste kvalitet som får huden og bindevævet til at smelte ekstra hurtigt. Og man fornemmer Andreas fornemmelse for healing gennem de trygge og opmærksomme greb. Det er ren velvære for krop og sind!
Andrea er også uddannet doula og brænder for den gravide krop og efterfødselsbehandlingen. Derfor kan du også bestille gravidbehandling hos Andrea.
Mads Knudsen
Body SDS-studerende
Her er muligheden for god behandling til reduceret pris: Mads er halvvejs i Body SDS-uddannelsen og allerede en erfaren og grundig behandler.
Han er en nysgerrig og videbegærlig menneskekender med stor interesse for kultur, filosofi og selvfølgelig kroppens helende processer. Han er god til at have mange tråde i spil og holde sammen på enderne.
Mads har boet mange steder i verden og arbejdet mange år med ledelse og udvikling, senest i Rwanda, hvilket har gjort ham til en indlevende menneskekender.
Nu er han tilbage i Danmark for stor glæde for både hans klienter og kolleger!
Mette Voss Kjærgaard
Antiinflammatorisk kostvejleder
Kostvejledningen handler hverken om slankekure eller madplaner! Ligesom mad er meget mere end næringsindholdet på madens emballage. Her får du hjælp til at finde ind til hvad der er god kost/energi for dig, ud fra både skavanker, udfordringer og ønsker. Det betyder hverken, at du skal undvære eller nøjes — men kende dig selv bedre og spise balanceret (for selvfølgelig skal der også være plads til søde sager).
Mad handler også om både følelser og vaner. Derfor er det vigtigt, at du får støtte og guidening undervejs til at justere løbende og skabe en varig ændring, du kan mærke er god for dig, fremfor et urealistisk quickfix.
Mette har arbejdet i den gastronomise branche i 25 år, både som kok, underviser og udvikler.
For 10 år siden fik hun konstanteret hasimotos (lavt stofskifte) og blev anbefalet en livslang medicinsk behandling. I stedet valgte hun at arbejde med sig selv og sin livsstil, dvs kost, søvn, motion og stress. Nu lever hun ud af at give sin store viden og erfaring videre.
Og klienterne elsker hendes gastronomiske fifs til at gøre en frisk, sund og balanceret kost lækker, let og indbydende.
Andreas Lassithiotakis
Body SDS-behandler
Kort bio:
Opvokset på Fyn med græsk familie. Tidligere uddannet musiker. Åbnede Kropsrummet i 2013.
Har udviklet og designet egne holistiske anatomi-plakater om kroppens følelsesmæssige afspejling og vores kropssprog; senest også et par phytoterapeutiske urteteer.
Er underviser på Body SDS-uddannelsen og har udviklet egne kurser om krop og psyke.
Bor i Brønshøj med min kæreste og datter.
Hvorfor jeg blev behandler:
Som studerende på musikkonservatoriet fik jeg en overbelastningsskade, der gjorde min venstre arm følelsesløs. Igennem et par år prøvede jeg alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, desværre forgæves indtil jeg stødte på Body SDS. Efter en times behandling var problemet væk, og jeg var mildt sagt både målløs og meget nysgerrig. Jeg følte mig lettere, stærkere og mere fri end nogensinde, og ville lære så meget som muligt om dette system. Derfor startede jeg på Body SDS-uddannelsen. Det har givet mig en følelse af helhed og forbindelse mellem krop og hoved, som jeg elsker at give videre.