Oliemassage hos Kropsrummet

Da mange af mine klienter kombinerer Body SDS-behandlingen med fysiurgisk massage, eller skifter imellem de to, er det en stor glæde at give muligheden for begge dele i Kropsrummet. Josefine Viinberg er ansat til at give massage udvalgte eftermiddage og weekender. Find tider og priser i bookingsystemet.

Massage er et godt redskab til:

  • at løsne spændinger og smerter i muskler og bindevæv
  • at hjælpe kroppen med at balancere stofskiftet
  • at booste lymfesystemet og dermed immunforsvaret
  • at arbejde med kropsholdning og arbejdsstillinger
  • at slå hovedet fra og mærke sin krop
  • at finde tilbage til sine følelser, grænser og intuition
  • at lære at slappe af, give slip og tage imod
  • at få jordforbindelse, stabilitet og kunne hvile i sig selv
  • at stresse af så kroppen kan lade bedre op

Det er en velvære, som alle fortjener!

Hvad er forskellen på afslapning og sygdomsbehandling?

Om en massage bare er afslappende eller samtidig kan løsne dine konkrete skavanker, handler kun om to ting: behandlerens viden og indfølng.

Når man som behandler kan forstå og stille diagnoser, se sammenhænge og årsager bag symptomer og først og fremmest mærke dette med hænderne, kan man sætte præcist ind med sine teknikker og gøre en længerevarende forskel med massage. Det kan derfor være afgørende at gå til en behandler med en dybdegående, sundhedsfaglig uddannelse.

Derfor lever alle behandlere i Kropsrummet op til dette krav. Dette er uanset om du som klient har en diagnose, en konkret skavank eller blot er spændt og øm. Eller om du har brug for at få del i behandlerens viden – eller blot at falde hen, nyde det og mærke forskellen.