Fordøjelses-systemet er kroppens motor – og en vigtig og meget konkret faktor for vores energi og velvære. Her er lidt om hvorfor noget er hårdere at fordøje end andet.Mange har prøvet at føle, at fordøjelsen kunne fungere bedre og måske haft mistanke om allergier, som fx for gluten. Hvis en test har afkræftet den tanke, har folk spist videre som de plejede i god tro. Men der kan sagtens være noget om snakken, selvom der ikke er tale om en allergi.

Her skal vi se på forskellen mellem allergi og en belastningstilstand. De umiddelbare reaktioner kan sagtens være de samme, men jeg tror, forskellen siger sig selv, når jeg sætter dem op mod hinanden. En allergi er en kronisk tilstand, hvor kroppen slet ikke kan stille noget op fordi den ikke kan producere bestemte enzymer og reagerer derfor autoimmunt. En belastningstilstand har ingen større forklaring og kræver blot, at kroppen får en pause fra det, den er belastet af, for at symptomerne forsvinder. Sidstnævnte slår ikke ud på testen hos lægen, men kan sagtens give meget konkrete lidelser eller tilstande – som irriteret tyktarm eller candida; en alt for langsom fordøjelse; forstoppelse/diarré osv – og der er masser at gøre ved det, både med behandling og med kost.

Så lad os kigge på hvorfor mel ofte er med til at belaste.

Mel er meget hårdt fordøjeligt – og indeholder desuden ikke den store næring. Grunden til de to påstande er to sider af samme sag. Nemlig det at mel er blevet meget raffineret og næringen isoleret fra dens sammenhæng og oprindelige form i naturen. Lad mig prøve at sætte et par billeder på…

De fleste fødevarer er komponeret på en “komplet” måde, således at fødevaren både indeholder komplekst næring samt ‘nøgler’ til at pakke denne næring ud. Sluger du et helt æble, ved kroppen ikke hvad den skal gøre med det – man kan sige, den ikke ved hvad et æble er, som derfor skal tygges og nedbrydes til de næringsdele, kroppen forstår at arbejde med. Men kroppen skal være en del af denne proces fordi sammensætningen af næringsdelene har en rolle at spille i processen. Med æblet som eksempel kan man sige, at isolerer man en bestemt del af næringen, går kroppen glip af en masse afgørende viden om den næring. Vender vi tilbage til melet, kan vi sige at melet bl.a. savner den skal, kornet også består af. Derfor er rugmel/fuldkorn i disse anliggender sundere.

Jeg anbefaler at tage perioder uden mel, sukker og mejeriprodukter – populært kaldet “de tre hårde hvidevarer”. Sukkeret er måske indlysende, men grunden er blandt andet den samme – sukkeret er en isoleret og raffineret del af den oprindelige næring.

Disse tre varer (og især mel pga de mængder, mange spiser af det) giver nemt et trægt fordøjelsessystem. Nogen er meget følsomme over for det; andre mærker måske ikke hverken smerter eller ubehageligheder så konkret, før de har prøvet forskellen.

Det er ikke for sjov, man også kalder intuition for ‘mavefornemmelse’… At kunne tænke med maven, eller kunne føle efter, er en utrolig stærk og livsbekræftende egenskab. Men det kræver, at maven får ro fra at fordøje færdig og få ro derefter, bare en gang imellem. Det kræver ikke, at man aldrig mere spiser mel, men for de flestes vedkommende blot at man skærer ned eller tager små perioder uden, og gerne at man har 4 timer mellem måltiderne, hvilket kræver et stabilt blodsukker for ikke at føle, man går sukkerkold.

I første omgang skal I bare prøve at smage forskellen og mærke, om det ikke føles ganske fornuftigt for maven. Men husk – alle er forskellige. Så husk fokus på at nyde maden, mærk efter selv og respekter hvis andre har en anden erfaring.

Find opskrifter på brød uden mel her!