På mælkekartonen står der “naturlig rig på protein, calcium og vitamin b12”. Og vi har tidligere lært, at vi skal drikke en halv liter om dagen. Hvorfor er mælk så det nye sorte får?

Mælk er fra naturens side rigtig nok godt for mange ting. Problemet er måske det omfang, vi producerer det i, som gør det nødvendigt at varmebehandle mælken – og denne behandling forvandler fuldstændig mælkens struktur. Det ligner stadig mælk, smager som mælk og næringslisten ser på overfladen stadig fin ud. Men kroppen kan ikke længere genkende mælken som det naturlige produkt, det er, og derfor heller ikke omsætte den, altså optage den næring – faktisk langt fra.

Den største ulempe ved mælk er at varmebehandlingen ændrer fedtets struktur så den siver igennem tarmvæggen og sætter sig omkring tarmsystemet i stedet for at blive fordøjet. Det feder nu nederst på maven og giver et rigtig trægt tarmsystem.

Dette er også med til at give os et forkert billede af fedt, som ellers kan være utrolig sundt for os blandt andet fordi det sætter forbrændingen op.

Kalken er heller ikke til at optage. Grunden til dette er mere diskuteret, og der er mange økonomiske interesser indblandet, derfor også uenighed om grunden hertil – tit bliver argumentet, at mælk er noget, vi skal bruge som barn, og helst fra vores mor, ikke fra en anden dyrerace og som voksen. Men denne del skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Derimod vil jeg spørge mig selv, hvordan det hænger sammen, at vi har lært at mælk er godt for knoglerne pga den naturlige mængde calcium når vi både har rekorden for indtag af mælk og for knogleskørhed? Svaret er, at det ikke er nok at kigge på næringsindholdet. Flere og flere får også intolerance over for det. Intolerance er ikke det samme som allergi, men en overfølsom tilstand pga overbelastningstilstande i kroppen og er derfor både relativ og helbredelig. Kan fordøjelsesystemet følge med og nå at rense ud eller er det hele tiden på overarbejde?

De bakterier, vi slår ihjel under pasteuriseringen, er blandt andet mælkesyrebakterierne. Det er dem, vi så bagefter kan købe ekstra af i produkter, som hedder ting som activia, eller i renere form i helsekostbutikkerne – og de gør til gengæld underværker for fordøjelsen! Det er lidt ironisk. Men de bakterier er heldigvis ikke reserveret til mælk, men findes derimod i luften og dermed alle fermenterede grøntsager.

Og så er det jo godt, at vi har masser af grøntsager med et mindst lige så flot naturligt indhold af protein, calcium og vitamin b12. Broccoli og spinat kan stå for de to første på den liste med bravour!

De fleste har efterhånden hørt om superfoods… Fødevarer som fra naturens side indeholder et særligt højt indhold af noget sundt. Et eksempel er chiafrø, som er rig på protein, fibre og omega3 – og en kilde på sidstenævnte er i høj kurs! Problemet er, at det er ret svært lige at få skovlet 200g chiafrø ned til aftensmad. Superfoods skal implementeres som en vane og tilføjes flere steder i løbet af dagen, før vi får nok af dem, til at deres høje næringsindhold bliver tydeligt. Og derfor skal mere af vores mad bestå af superfoods, altså fødevarer der gør andet end at fylde i maven.

Der kan mælk ikke følge med! 100g mælk dækker 20% af anbefalet daglig tilførsel (ADT) vitamin b12, hvorimod 100g af algen chlorella (på billedet) dækker 4000% af ADT. Så 3g chlorella om dagen er lige så godt som en halv liter mælk. Og dertil kommer ovennævnte konklusion – den tydelige følelse af et belastet tarmsystem, som er en del af mange menneskers hverdag, og den tydelige modsatte effekt, chlorella har. Hvilken effekt en fødevarer har på kroppen kan altså ikke ses på næringsindholdet. Der må man mærke efter!

Mælk i kaffen smager nu godt, sådan er det. Men måske kan den mange steder erstattes af noget bedre. Det er rigtigt at et stort forbrug af sojamælk eller rismælk også har deres ulemper. Men et varieret og moderat forbrug af det hele har ikke. Tænk gode, grønne grøntsager og enkelte superfoods ind i kosten – så kan du roligt nyde resten også.

Få opskrifter til dip og pålæg uden mejeriprodukter her!