Her er et par nemme og lækre opskrifter på brød uden mel – både knækbrød af frø og kerner og boller af grød. At undgå mel er noget, jeg ofte vender tilbage til i min kostvejledning af klienter for at lette fordøjelsessystemet – så jeg synes, et par af mine yndlingsopskrifter skulle ligge tilgængelige. Så kan du nyde friskbagt brød, uden tunge og hurtige kulhydrater, på rekordtid. Velbekomme!

KNÆKBRØD:

  • 2 dl hørfrø
  • 1/2 dl sesamfrø
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • Lidt havsalt
  • 1 dl vand

Bland alle ingredienserne og lad trække mellem 2 og 4 timer, til massen er jævnt våd uden at vandet skiller fra.

Rul massen så tyndt som muligt ud på en bradepande, enten i ønskede størrelser eller som et stort stykke, hvorefter du ridser de ønskede størrelser ind.

Bag ved 200grader i ca 20 minutter eller til de er gyldne og sprøde.

 

HAVRE-/HIRSEBOLLER:

  • 2 dl havregryn
  • 2 dl hirse
  • 8 dl vand
  • Evt lidt chiafrø og/eller hørfrø
  • Lidt havsalt.

Optimalt lægges havregryn og hirse i blød natten over og vandet hældes fra igen. Gøres det skal mængden af vand, der tilføjes dagen efter halveres i forhold til den, der står i ingredienslisten.

Det hele blandes og koges til en fast grød, som står og træker mens ovnen varmer op til 180 grader.

Tag en god spsk grød, vend den i sesam, tryk den flad og form kanten rund.
Bages ca 40min til de er godt gyldne og sprøde uden på.

Velbekomme! Det er vegansk, sundt, let for maven men holder dig mæt i lang tid.

Vil du vide, hvorfor det er godt at undgå mel? Så læs med her!