Dette punkt lyder selvfølgelig alt for oplagt. Men allerede anatomien er nok til at folk føler, Body SDS er trylleri. “Jeg har haft ondt i storetåen i mange år og intet har virket. Så trykker han på mit knæ og smerten er væk!” kan en klient udbryde. Hvorfor var det knæet, der hjalp storetåen? Spurgt mere generelt: Hvorfor er problemet (og løsningen) et andet sted end smerten er? Svaret på det er én af hemmelighederne bag Body SDS.

Lad os holde fast i eksemplet med storetåen.

Musklen ‘Flexor Hallucis Longus’ (på dansk: Storetåens lange bøjer) er en af de to muskler, der får storetåen til at bøje ned mod fodsålen. Denne muskel hæfter på storetåen – og går hele vejen op bag ved lægmusklen gastrocnemius, som hæfter på oversiden af knæhasen. Derfor har jeg ofte behandlet knæhasen, knæleddet og musklerne, der hæfter på knæleddet, lige så meget som storetåen, når en storetå har haft et problem (fx podegra, gigt, nedsunken forfod eller blot en tilsyneladende uforklarlig smerte, fx ved løb). Og det virker – om man kender anatomien eller ej, og om man tror på det eller ej.

Anatomien er første skridt

Anatomien er nok det mindste område, vi bruger som Body SDS-behandlere. Det siger jeg fordi, der ikke er nogen udvikling i anatomien. Muskler og led er som de er – og når man først kan anatomien, er det ikke det mest spændende område at snakke om.

Men den er selvfølgelig første skridt i at kende kroppen – og ofte også i at undersøge kroppen.

Jeg gik selv ind i behandlerverdenen efter at have oplevet store skavanker i venstre arm. Det startede med en smerte i lillefingeren og blev til følelsesløshed i hele armen. Med bagklogskabens lys undrer det mig, hvor mange af de læger/behandlere jeg så (indtil jeg opdagede Body SDS), som kun undersøgte lige præcis det sted, hvor smerten var fremfor at tjekke de relaterede muskelhæftninger og samarbejdende led. (De gav ofte svar som “Der er ikke noget galt…” eller “Det er der ikke noget at gøre ved…” – to svar, jeg ser det som mit ansvar ikke at give.)

Anatomien har en masse sammenhænge i kroppen. Muskler hæfter andre steder end man skulle tro, de overlapper, er i forlængelse af hinanden, hæfter samme sted eller er en del af samme bindevævs-kæde. Det er vigtigt at undersøge og behandle hele kæden, for at forstå og løse en skavank.

I næste afsnit på bloggen vil jeg lave et eksempel på et meget stort område i forståelsen af kroppen. Det er et område, hvor vores viden er i stor udvikling – og som giver kroppen endnu flere sammenhænge.

Stay tuned!